Profil

Personligt

Jeg er født i 1965 og opvokset i en familie med samlevende forældre og en søskendeflok på 4 børn. Min mors baggrund som skilsmissebarn og finsk flygtning fra 2. verdenskrig har gjort et dybt indtryk på mig og lært mig meget. Det samme gælder for tidligt tab af min søster, min mor og en nær veninde som følge af trafikulykker og kræft. Sidstnævnte drev mig til at udarbejde bogen "Min søster døde. Min bror døde" (Kroghs Forlag / Thaning & Apple) i 2001.

Trods en del "gok i nødden" - og dem har jeg valgt at opfatte som "styrkeprøvelser" - har jeg opnået at finde frem til et givende liv sammen med min tyske mand (som har skærpet min opfattelsesevne overfor den danske kultur) og for vores fået 2 kærlige, nysgerrige og energiske små sønner. De spørger ofte "hvorfor ved du det?.." , og som 3-årig spurgte vores ældste mig: "Ved en hund godt, at den er en hund?"  Som barn interesserede jeg mig virkelig ikke for epistemologi  (-:  ... det kom en del år senere...

Vi bor i et lille hus på landet i Sønderjylland og har her både hyggeligt, nærværende og udviklende nabo-samvær samt en skøn udsigt over Skamlingsbanken og det havblå Lillebælt.

 

 
Psykolog Anneli Sejer Iversen - Norgesvej 10 B - 6100 Haderslev tlf. 22401280