Psykolog

Anneli Sejer Iversen

8-ugers Mindfulness Kursus

 

Kurset er for dig, der ønsker at blive mere nærværende og til stede i nuet. For dig, der ønsker at lære at slippe pligterne, når du har fri, og fokusere din opmærksomhed i stedet for at være ”alle steder og ingen steder”. Og for dig, der ønsker at forebygge ”nedture” eller tilbagefald.

Der kan være tale om udfordringer i forhold til:

  • Stressrelaterede vanskeligheder.
  • Angstproblemer.
  • Tidligere depressioner (ikke aktuel depression).

Det kan også være for dig, der bare drømmer om at gøre noget godt for dig selv – også til gavn for dine omgivelser.

På kurset tilegner du dig meditationsfærdigheder, som du direkte kan anvende i din hverdag.

Læs mere…

Kursets fokus

Mindfulness meditation kan flytte på mange ting i dit liv. Eksempelvis:

  • Mere nærvær over for dig selv og andre.
  • At lære at stoppe op, når dine grublerier, tankemylder, bekymringstanker eller katastrofetanker er ved at tage styringen.
  • At kunne træde ud af bekymringer og grublerier og på den måde vælge den reaktion, der er mest hensigtsmæssig for dig i lige netop den situation, du befinder dig i.
  • Øget koncentration og bedre hukommelse.

På kurset trænes din evne til at være bevidst til stede gennem meditationer, kropsscanningssøvelser og blide yogastræk. Derved får du intensiv træning i blot at være frem for konstant at være optaget af gøremål, bekymringer, tankermylder ol.

Igennem undervisning og træning tilegner du dig færdigheder og et ”mindset”, som sætter dig i stand til at kunne udøve en effektfuld mindfulnessmeditation.

Vi anvender et gennemtestet og manualiseret mindfulnessprogram, som gennem mangeårig forskning har vist at have rigtig god effekt på stress, angst og mod tilbagefald af depression – både behandlende og forebyggende.

Du får lydfiler til hjemmeøvelser.

 

Forudsætning for deltagelse

Der stilles ikke krav om tidligere erfaring med mindfulnessmeditation. Alle kan opnå udbytte af forløbet.

For at kunne opnå de positive effekter ved mindfulness meditation, er daglig praktisering nødvendig. I kursusperioden er det helt afgørende for udbyttet, at du dagligt afsætter ca. 45 minutter til træning mellem hver kursusgang.

I starten af forløbet coacher vi dig effektivt i forhold til at få skabt en god meditationsrutine.

Der er tale om en kursus- og træningsgruppe, ikke en terapigruppe. Formålet er at lære metoden og dele erfaringer omkring træningen og hjemmearbejdet med gruppen.

Er du aktuelt deprimeret, psykotisk, misbruger af euforiserende stoffer, eller i anden meget behandlingskrævende tilstand, råder vi dig til at få professionel hjælp hertil inden en eventuel opstart på mindfulnesskurset.

 

Tid

8 onsdage à 2,5 timer.

Opstart onsdag den 18. september 2019 kl. 18.30-21.00. Pause uge 42. Der er endvidere 3 ugers pause mellem 7. og 8. (sidste) gang.

Datoer: 18/9, 25/9,2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 6/11 og 27/11 .

 

Sted

Stedet vil være i Haderslev eller nær Haderslev, dette vil blive meldt ud, når vi har antal deltagere på plads.

 

Undervisere

Kurset vil blive ledet af autoriserede psykologer Agnethe Højholt Gøgsig og Anneli Sejer Iversen, som har mangeårig erfaring med at modtage undervisning i-, praktisere- og formidle mindfulness meditation. Agnethe har speciale i kognitiv mindfulness meditation og har deltaget på adskillige kurser inden for emnet – herunder trænerkursus. Sideløbende har hun selv praktiseret inden for denne ramme. Anneli har beskæftiget sig med meditation siden 1995, begyndende med Acem meditation og sidenhen mindfulness meditation. Hun har afholdt flere kurser indenfor samme.

 

Pris

Samlet forløb kr. 3.800 (evt. betaling i 3 rater) incl. undervisningsmateriale og forplejning.

 

Tilmelding sker til Anneli Sejer Iversen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Der vil snarest komme en bekræftelse. Seneste frist for tilmelding: 8/9 2019.

Før opstart udsendes velkomstbrev og faktura via mail. Tilmelding er bindende.

 

Litteratur

Der kræves ingen læsning, men her nogle forslag:

“Bevidst nærvær” af Mark Williams, Teasdale, Segal og Kabat-Zinn, Akademisk Forlag 2008.

“Mindfulness -en guide til at finde fred i en hektisk verden” af Mark Williams og Danny Penman, Akademisk Forlag 2012.

”Mindfulness arbejdsbog. Et 8-ugers forløb i udvikling af bevidst nærvær” af John Teasdale, Mark Williams & Zindel Segal. Akademisk Forlag 2014.

 
 
 

Kontakt

Psykologhuset Haderslev
Psykolog Anneli Sejer Iversen
Mariegade 5
6100 Haderslev
 
Tlf. 22 40 12 80
 
info@psykolog-haderslev.dk