Psykolog

Anneli Sejer Iversen

Profil

Personligt

Jeg er født i 1965 og opvokset i en familie med samlevende forældre og en søskendeflok på 4 børn. Der var megen humor og kreativitet. Og megen sorg. Min mors baggrund som skilsmissebarn og finsk flygtning fra 2. verdenskrig har gjort et dybt indtryk på mig og lært mig meget. Bl.a. om betydningen af at have en tryg tilknytning fra livets start og om hvor svært det kan være at føle sig som en del af en ny og anderledes kultur.

Det samme gælder tidlige tab af min søster, mor og veninde som følge af kræft og trafikulykker. Tabet af min søster drev mig till at udarbejde bogen "Min søster døde. Min bror døde" (Gyldendal) i 2001. Ensomhed og mobning er også noget, jeg har oplevet i perioder som skolebarn. Præstationangst og rodløshed var temaer senere. Jeg har haft et stort udbytte af at få mine oplevelser bearbejdet i terapi, således at jeg både vil og tør livet.

Siiden 1998 har jeg levet sammen med min tyske mand (som har skærpet min opfattelsesevne overfor den danske kultur). Sammen har vi 2 kærlige, nysgerrige, energiske og selvbevidste skoledrenge, som forstår at stille os skakmat med deres åbne undren over voksnes idéer om livet og verden.

Vi bor i et lille hus på landet i Sønderjylland i et råhyggeligt landsbymiljø med en skøn udsigt over Skamlingsbanken og det havblå Lillebælt.

Kontakt

Psykologhuset Haderslev
Psykolog Anneli Sejer Iversen
Mariegade 5
6100 Haderslev
 
Tlf. 22 40 12 80
 
info@psykolog-haderslev.dk