Anbefalinger
I stor taknemmelighed overfor mine klienter, kunder og samarbejdspartnere kan jeg her fremlægge dokumentation for mine resultater.
SAMTIDIG giver teksterne et indtryk af, hvad man kan arbejde med i et forløb.
Anbefalingerne er i rækkefølge inddelt i: supervisander, samarbejdskollegaer, ledere (sparring/coaching) og terapiklienter (indiv.,par og familier).
Billedet af mine børn, da de var yngre, gør mig så glad. Det er bragt med tilladelse af mine i dag næsten voksne sønner. Kærlige og frække er de nu som dengang 😉
DET SIGER SUPERVISANDER
Jeg har haft den glæde af i en periode på ca. 1 1/2 år at have haft gruppesupervison med Anneli Sejer Iversen i en personalegruppe, som skulle vurdere og forsøge at fremme arbejdsevnen hos udsatte borgere.
Anneli er en super dygtig og fagligt velfunderet supervisor som alle i gruppen var meget trygge ved som supervisor.
Anneli var hurtigt tunet ind på vores faglige og professionelle felt og formåede til alle tider at gøre supervisionen nærværende, udfordrende og relevant for alle gruppens medlemmer.
Annelis supervision balancerede på fornemste vis mellem traditionel supervision og som faglig og personlig udvikling for os supervisionsmedlemmer.
Lars, afdelingsleder indenfor beskæftigelse og afklaring
————
I forbindelse med min autorisation som psykolog, havde jeg ekstern supervision hos Anneli. Supervisionsforløbet strakte sig over to år, hvilket gav os et tæt samarbejde.
Anneli formåede på kort tid at skabe et trygt rum, hvor jeg kunne bringe både succes oplevelser og udfordringer på banen. Supervisionen blev tilpasset løbende til min udvikling og de behov der var i mit arbejde.
I min supervision blev jeg beriget med ny faglig viden, men også en større indsigt i mig selv som person og som psykolog. Annelis rolige personlighed, gjorde at jeg selv fandt ro og bedre kunne skabe reflektioner over min praksis.
Jeg har været utrolig glad for mit supervisionsforløb hos Anneli, og kan stærkt anbefale hende som supervisor.
Louise, psykolog indenfor PPR
————–
Min oplevelse af Anneli Sejer Iversen som supervisor indenfor det beskæftigelsesmæssige område er, at hun er meget professionel i sin tilgang og god til at tilpasse sine interventionsmetoder i supervisionen ift., hvor jeg energimæssigt er den pågældende den pågældende dag.
For mig er Anneli en god sparringspartner til borgere, som jeg har svært ved og er gennem hendes udspørgen og input med til at tydeliggøre de givne problematikker for mig samt mine egne reaktioner herpå – og desuden give mig sparring ift. yderligere interventionsmetoder, hvilket jeg som nyuddannet psykolog har sat utrolig stor pris på.
Derudover er Annelis indgående kendskab til ACT-tilgangen til stor inspiration for mig og er efter mit ønske en betydelig bestanddel af vores supervisionsgange.
Maja, psykolog indenfor afklaring/beskæftigelse
—————
Anneli møder mig der, hvor jeg er, og benytter sig gerne af forskellige interventioner til at bedre mit fokus og min energi i supervisionen og i forhold til de cases, som jeg tager op.
Når vi drøfter cases er Anneli behageligt undersøgende og udspørgende i forhold til problemstillingen og klienten, der hjælper mig til at få en bedre forståelse af klienten, problemstillingen og min egen reaktion. Derudover bidrager hun gerne med flere forslag til interventioner samt prioritering heraf.
I min supervision har Anneli endvidere introduceret med til Acceptance and Commitment Therapy og flere interventioner inden for denne tilgang, der generelt har beriget mit arbejde med mine klienter.
Susanne, psykolog indenfor afklaring/beskæftigelse
————-
Jeg er psykolog og ressourceperson og har gennem et halvt år haft – og har fortsat – Anneli som supervisor indenfor ungdomsuddannelserne. Det har jeg stor glæde af, da jeg nogle gange har taget nogle beslutninger på mit arbejde, som jeg følte var rigtige, men kunne være i tvivl om, det faktisk også var det rigtige.
Vi har vendt og drejet tingene, jeg er blevet understøttet og udfordret i mine egne perspektiver. Vi har snakket både om de klassiske såvel som nye teorier og tilgange for mig. Jeg har ikke altid selv været lige god til at finde på ting, vi skulle bruge hele tiden på, men vi har altid fundet noget sammen og følger desuden nu en struktureret uddannelsesplan.
Mie, psykolog på gymnasium
————–
DET SIGER KOLLEGAER
“Anneli er en rigtig god kollega. Hun er empatisk, varm, imødekommende og hjælpsom. Hun er fleksibel og nem at arbejde sammen med. Via vort tidligere samarbejde i tværfagligt regi har jeg ofte hørt om gode resultater med hendes patienter, som var glade for hende. Jeg kan kun anbefale hende!
Leila Tipsmark, psykolog
—————
Jeg oplever som samarbejdspartner Anneli som åben både i kontakten og i at finde veje og muligheder der kommer alle tilgode.
Jeg oplever Anneli kærlig, ærlig og anerkendende.
Det føles let for mig at lave aftaler med hende, hun har en fleksibilitet , som gør, at det føles nemt at se muligheder frem for begrænsninger.
Hendes naturlige nysgerrighed gør at jeg føler mig tryg i at udvikling sker at det går begge veje både personligt og fagligt.
Laila Baltser, anerkendt psykoterapeut MPF
DET SIGER LEDERE (SPARRING OG COACHING)
I forbindelse med tilbagekomst fra en udstationering i Østen, hvor jeg var CFO for en større dansk industrivirksomhed, har jeg konsulteret Anneli Sejer Iversen. Dette med henblik på, at få bedre selvindsigt, drage bedre omsorg for mig selv og blive en bedre leder.
I den forbindelse har jeg både fået ledersparring, samt rådgivning i forhold til mit eget selvværd.
Anneli har anvendt flere forskellige værktøjer, som sparrings samtaler i naturen, mindfulness øvelser, tegnings øvelser mm. Altsammen med det udgangspunkt, at jeg skal blive i bedre balance med mig selv og fungere optimalt i mit professionelle virke.
Gennem mine konsultationer har Anneli haft en stor professionalisme og medmenneskelighed. Hun mestrer, at finde de rette værktøjer til den rette situation, og hun har en meget fin fornemmelse for, hvor det er, der skal sættes ind. Jeg kan på det varmeste anbefale Anneli som både psykolog, leder coach og menneske.
På trods af, at jeg har afsluttet mit forløb hos Anneli, vil jeg også i fremtiden konsultere hende i forbindelse med mit professionelle virke.
Kvindelig leder
————–
Jeg har i en periode fået coaching-/sparring af Anneli i relation til mit erhverv som ejer af en mellemstor virksomhed indenfor serviceområdet. Hun har bl.a. coachet mig til at få opbygget et stærkere værdigrundlag, som udstyrer både mine medarbejdere og mig selv med et større ”klarsyn”, når der skal træffes svære beslutninger.
Mandlig virksomhedsejer
————-
I am delighted to write this letter of recommendation on behalf of Anneli.
I have been counseled professionally as a leader as well as a private person by Anneli over the past 2 years where she has proven to be an invaluable source of support for me.
Anneli is highly professional yet empathetic. She has used different methods to challenge my thought patterns, understand my past, my responses to traumatic experiences and how I can move forward.
She has taught me different coping techniques, using different resources whilst always maintaining a positive and supportive roll.
She has included nature, mindfulness and role play in her therapy.
Anneli has mastered a fine balance of professionalism and sympathy. Anneli is open and non judgemental, yet assertive, insightful, warm, thoughtful, dependable and trustworthy.
I can wholeheartedly recommend Anneli as I am confident she will be an asset to any team.
Kvindelig leder
————–
Som personaleansvarlig i en større IT-virksomhed har jeg via sparring med Anneli Sejer Iversen opnået en langt større sikkerhed i min kommunikation med bestemte medarbejdere, hvor jeg førhen havde store vanskeligheder med at udtrykke mig uden at blive meget nervøs og usikker. Anneli er skarp på at spotte, hvor det gør ondt, men hun har en rolig og professionel facon, som skabte tryghed hos mig til at turde ”træde derind”.
Mandlig leder
————-
DET SIGER TERAPIKLIENTER
Individuel terapi
Jeg kan varmt anbefale Anneli Sejer Iversen som psykolog. Jeg har gået i et forløb hos hende fra februar til oktober 2019. Hun er en supersød og nærværende person med et grin, der smitter.
Hun har hjulpet mig med at sætte ting i perspektiv og har sat spørgsmålstegn ved rigtig mange af mine “interne uvaner. Hun har fået mig til at indse, at jeg er nødt til at passe på mig selv – på alle fronter – for at jeg kan passe på min familie. Jeg er nødt til at stå op for mig selv og turde spørge om hjælp.
Alle mine aftaler hos hende har været meget lærerige for mig, og jeg er altid gået mere positiv derfra end jeg kom.
Kvinde 35 år
————-
For halvandet år siden fik jeg en læge henvisning til psykolog pga. jeg havde store problemer med at sove. Havde tankemylder. Fik i perioder angst symptomer og døjede med en indre vrede, som jeg ikke kunne slippe.
Efter første samtale med Anneli, var jeg ikke i tvivl om, at det var hende der skulle hjælpe mig igennem mine problemer, da hun var meget lyttende og forstående overfor mig.
Jeg fortalte Anneli, at jeg ikke kunne sove. Var heldig, hvis jeg fik 3 timer om natten. Kunne absolut ikke sove i samme rum med min kæreste og fik også nogle raserianfald overfor hende. Var bange for mig selv og følte ikke jeg duede til noget.
Anneli var meget hurtig til at spore sig ind på at alt dette omhandlede min opvækst med min stedfar. En stedfar som slog min mor, for at opdrage mig. Anneli fortalte at de pressede situationer som min opvækst har været fuld af, var skyld i at jeg konstant var bange og dette kom til udtryk i mit voksne liv.
Jeg oplever Anneli som meget iderig i hendes behandlinger. Nogle gange gik vi ture hvor jeg skulle prøve forskellige metoder af. Virkede det ikke for mig, havde hun en ny måde klar. Hun lærte mig hvordan jeg kunne finde indre ro igennem mindfulness. Igennem musik og ved at sige til mig selv at mine tanker er okay.
Jeg har selvfølgelig haft op og nedture. Men har altid kunne få hurtig hjælp. Sidst pga. at jeg snart skal være far. Der snakkede vi sammen over telefon. Hun gav mig ro, fortalte mig hvordan jeg skulle vende hele situationen om til noget positiv og hvordan jeg kunne bruge dette fremadrettet.
Nu i dag kan jeg sove sammen med min kæreste næsten hver nat. Jeg er glad i min dagligdag. Takler meget bedre mine negative tanker. Har lært at forstår hvorfor jeg gør og tænker nogle ting og accepterer dem. De dårlige dage kommer selvfølgelig stadigvæk og kan ikke undgås. Men føler med det jeg har lært, at jeg er bedre rustet til at møde disse dage.
Jeg har oplevet/oplever mine behandlinger hos Anneli som meget positive og professionelle. Jeg er aldrig blevet mødt med fordomme om ting jeg har fortalt. Kun forståelse og imødekommende feedback.
Jeg vil til en hver tid anbefale Anneli til andre der måtte have brug for hjælp.
Mand 28 år
—————
Anneli har hjulpet mig med og givet mig nogle gode redskaber til, hvordan jeg kan håndtere og forebygge min angst bedre. Jeg har gået hos mange forskellige terapeuter igennem tiden men det er først hos Anneli, at jeg har kunnet mærke at det virker. Det har haft en stor positiv effekt på min håndtering af mine tanker, følelser og min angst. Dette har givet mig en større livskvalitet og tro på at jeg nok skal klare mig i livet.
Jeg synes at Anneli arbejder meget professionelt og kommer med en masse gode redskaber. Hun tager ofte på kurser for at videreudvikle hendes praksis og dette har jeg haft stor gavn af.
Anneli er en positiv, varm og omsorgsfuld person og man føler sig altid velkommen, tryg og betydningsfuld når man er hos hende. Hun lytter til en med indlevelse og hun har nogle gode svar som kan give nogle gode refleksioner og indsigt.
Jeg er taknemmelig og glad for, at jeg er begyndt i behandling hos Anneli og jeg kan kun anbefale hende til alle der har behov for hjælp og støtte.
Kvinde 48 år
—————
Jeg har været i forbindelse med Anneli ved flere lejligheder. Det er jo svært af finde den rigtige behandler, men matchet med Anneli var med det samme meget givende.
Første gang jeg havde med Anneli at gøre var i forbindelse med et Smerteforløb via Region Syddanmark og Smerteklinikken Stephan Alpiger. Jeg havde svært ved at acceptere at jeg havde smerter og kunne ikke få dem på plads i mit hoved. De samtaler jeg fik sammen med Anneli fik til sidst det hele til at gå op i en højere enhed. Vi beskæftigede os med samtaler, mindfulness og gode grin og latter.
Jeg løb for nogle år siden ind i en depression og fik i den anledning muligheden for igen at få samtaleterapi hos Anneli. Det var hårdt men Anneli kan fordi vi kender hinanden efterhånden finde ind til kernen i problemet. Igen med samtaler, gåture i skoven, mindfulness og denne gang maleterapi. Det flyttede virkelig noget og var meget sjovt og givende.
Anneli har en åben og varm tilgang til mig som patient, så jeg føler mig hørt og berørt. Hun har evnen til at se ind i én og udfordrer ens tankegang. Hun har en masse at give og er ikke bleg for at udfordre en med opgaver og anderledes tanker.
Derfor er jeg slet ikke bange for at anbefale Anneli til andre som har psykiske problemstillinger, der skal behandles.
Kvinde 56 år
————–
Jeg søgte Anneli i en tid hvor jeg havde det svært med at finde ud af hvem jeg var.
Som psykolog har Anneli været med til at få mig til at se mig selv oppefra og hvordan jeg kunne takle de situationer i min tilværelse, som for mig har været uhåndgribelige.
Hun har været med også hvor jeg har skulle lever min oplevelse af situationen til et familie medlem, hvilket gavnede mig efterfølgende da familiemedlemmet ikke ville anerkende sin rolle i det.
Anneli er en meget dygtig faglig person, med virkelige gode personlige kompetencer, jeg køre gerne 1,5 time for at komme til hinde.
Vi har flere gange benyttet os af naturen og sjove udførelser som giver en dybere betydning.
Alt i alt kan jeg kun anbefale Anneli hun er super dygtig, engageret og kompetent i hendes virke som psykolog
Kvinde 33 år
————–
Som person / faglig tilgang: rolig og varm. Jeg har følt mig velkommen og tryg. Du kan aflæse hvordan jeg har det og tager “sessionen” derfra. Kan fornemme du har sat arbejde bagom det jeg selv skal arbejde videre med.
Hvad du hjulpet mig med: kort sagt har du hjulpet mig komme op fra en depression og nu i år at tage skridtet og flytte fra mit eks. Det sidste lyder måske ikke som så meget, men kender man hele historien så forstår man at det for mig har været en stor hjælp. Du har lyttet grundigt og komme med konkrete forslag hvordan jeg kan komme videre i min situation.
Kvinde 26 år
————
Efter en overbelastningsreaktion fik jeg reaktiveret min PTSD og kom i terapi hos Anneli.
I min proces med at kæmpe mig tilbage til et fornuftigt funktionsniveau, erkende, konfrontere og acceptere konsekvenserne af fortidens traumer, har Anneli været en uvurderlig hjælp, støtte og facilitator.
Som PTSD-ramt er mistillid et kernesymptom. Anneli besidder med sin venlighed, empati og sit menneskekendskab en uniq egenskab til at skabe en tillidsfuld atmosfære, som for mig har været en afgørende forudsætning for, at terapien har fået effekt.
Anneli har forstået, at tage fat i og arbejde med mine traumer i et tempo, hvor jeg kunne være med.
Anneli er ikke kun stærk på det menneskelige plan, men også ekstrem dygtig på det fag-faglige område. Som klient har jeg således oplevet, hvordan hun er i stand til at anvende en bred vifte af psykologiske metoder alt efter hvilke temaer, vi har arbejdet med.
Den stærke faglighed har gjort, at hun i mit forløb har været i stand til lynhurtigt at tilpasse og skifte metode i forhold til min løbende respons på terapien – verbal som nonverbal.
I mit tilfælde har et relativt langt liv med kronisk stress resulteret i flere følgesygdomme.
I den forbindelse har Anneli flere gange med sit holistiske syn på sygdom hjulpet mig med at forstå de somatiske følger af stressen. Endvidere fået sendt mig videre i behandlingssystemet når det var påkrævet og efterfølgende afhjulpet fysiske restsymptomer psykologisk gennem accept, åndedrætsøvelser, positiv psykologi og mindfullness.
Psykologisk er jeg gået fra stort set ikke at kunne forlade mit hjem pga. svær angst til at kunne tage på ene-rejser til udlandet. Fra ikke at kunne rumme andre mennesker, har jeg i dag lært at tøjle min angst og administrere mit energiniveau således, at jeg igen kan deltage i sociale arrangementer.
Men vigtigst af alt har jeg efter flere år, hvor jeg havde mistet troen på livet, fundet mod til igen at turde have drømme for fremtiden.
Jeg har gennem Annelis tilskyndelser til at konfrontere fortiden, fået mod til at stå ved mig selv, handle på det jeg kan og accepteret det, der ikke lader sig ændre. Herigennem fået styrket mit selvværd på trods af mine begrænsninger og tab af tidligere job-mæssig status.
Efter et langvarigt og afsluttet terapiforløb, konsulterer jeg stadig Anneli. Jeg bruger hende i den forbindelse primært som coach i forhold til min hverdag, mine fremtidsdrømme og de særlige udfordringer jeg har.
Når problemer vokser sig unødig store, er Anneli en sand mester i at få dem sat i rette perspektiv og derigennem skabe fortsat psykologisk vækst hos mig.
Anneli vil med sit vindende væsen, sin faglighed, sit menneskekendskab og sin analytiske sans være en gevinst for enhver organisation. Jeg medgiver hende derfor mine allerbedste anbefalinger.
Mand 44 år
————-
Anneli er meget empatisk, blid, positiv, men også tydelig og udviklingsorienteret. Men for mig er det vigtigste, at hun er reflekterende og tør at være nysgerrig på, at finde nye passende metoder i hver time for at løse de indre blokader, de er i mig.
Jeg har en god ”menneske sans”, en evne til at gennemskue mennesker og jeg var aldrig i tvivl om hendes høje faglighed. Anneli arbejder med mangfoldige faglige metoder fx Mindfulness, rollespil, tegninger, at arbejde med fiktive breve, med associationer, med passende bøger og passende kropslige øvelser. Det giver mig mange muligheder til at udforske mig selv.
Det er svært at beskrive, hvad hun har hjulpet mig med, fordi det er nogen ting, hvor ord er for små for at udtrykke det. Hun har lært mig, at jeg har en værdi, at jeg må vælge hvad jeg har brug for, at jeg er elskværdig, at jeg må bede om hjælp,at tro på mine kropsfornemmelser, at relationer er ikke så farlige, som det føltes for mig – og meget mere.
Kvinde 52 år
—————
Selvværdsgruppen : Det har været rigtig rart at møde nogen andre som også har til mål at stoppe sin egen flinkeskolen, det var et rigtig rart miljø og god atmosfære hvor samtalerne blev holdt, det var sjovt at vi fik lavet noget kreativt som at male et træ, eller da vi skulle udenfor og mærke nuet omkring os, det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg har altid følt mig velkommen i gruppen, og der blev grint og grædt, så der kom mange følelser igennem en.
Individuel samtale: det har været rart at komme hos dig, jeg har altid følt mig velkommen og betydningsfuld som mig som person, du har været god til at lytte og stille gode og svære spørgsmål som jeg har skulle tænke grundigt over, det har været hårdt men rigtig godt at være til psykolog samtaler, og jeg er rigtig glad for at have fået det med i min “rygsæk” og gode hjælpemidler til at tackle svære situationer.
Kvinde 27 år
————-
Jeg har nu gået i terapi hos Anneli i ca et år, og det er uden tvivl noget af det allerbedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Da jeg startede hos hende bøvlede jeg med depression, angst og voldsomme panikanfald. Jeg havde virkelig ramt bunden og kunne ikke se mig selv ud af det.
Allerede fra første samtale fik Anneli mig til at føle mig helt tryk og jeg kunne ”åbne” mig, hvilket jeg ellers havde haft det ret svært med overfor andre. Jeg har oplevet hende som utrolig nærværende, engageret og aldrig fordømmende.
Hendes intuition ,hendes nærvær og ikke mindst hendes professionalitet har hjulpet mig med at ”sætte lys” på min fortid, på de episoder i mit liv som har haft stort betydning og præget mig indtil nu, uden jeg selv var klar over det. Hun har hjulpet mig med at få forståelse for , hvorfor jeg har landet i den trælse situation, det er som om brikkerne i ”puslespillet” begynder at falde på plads , og jeg kan begynde at se hele billedet.
Jeg er på nuværende tidspunkt kommet over mine panikanfald(ca et halvt år siden jeg har haft det sidst), og min angst og depression bliver mindre og mindre for hvert måned. Det er som om jeg får ”tømt ud” for hver gang jeg er i terapi hos Anneli, jeg føler mig næsten altid ”lettere” efter hvert forløb.
Jeg kan også mærke at jeg har fået mere selvværd, jeg tør ”åbne” flere døre end før og har mere energi. Jeg er kommet utrolig langt i min personlig udvikling det sidste års tid, og jeg ved, at jeg ikke kunne have gjort det uden Anneli´s hjælp. Jeg er rigtig glad for at have mødt hende og jeg er dyb taknemlig for, at hun hjælper mig med at blive et nyt menneske. Af hjertet tak <3 <3<3
Kvinde 38 år
—————-
Hej jeg vil hermed sende de bedste anbefalinger af Anneli.
Både som person og psykolog.
Kender da snart ikke en varmere kærlig og omsorgsfuld person, som Anneli.
Som er så rigtig forstående og lyttende.
Som også giver en forståelse hvordan jeg kan lave om til at vende det sorte jeg går med, til det positive, så jeg har fået det bedere trods en massiv OCD.
Kvinde 24 år
—————
Jeg kan stærkt anbefale Anneli både som person og som fagperson.
Som person har jeg oplevet Anneli, som rigtig behagelig,
imødekommende, varm og empatisk. Som fagperson har hun altid været meget professionel og menneskelig.
Gennem en meget struktureret proces har hun været en rigtig stor hjælp i
en meget svær periode af mit liv. Hun har givet mig effektive input og
redskaber for at håndtere specifikke situationer, og ikke mindst har
hendes professionelle indsats været afgørende med at ændre mit syn på
mine store udfordringer i det hele taget.
Kvinde 30 år
————-
Hos Anneli har jeg fået snakket om alt det ,jeg tidligere ikke havde følt jeg kunne snakke om. Hun gav mange gode råd og meningsfyldte opgaver som jeg tog til mig. Jeg har forandret mig til det positive og det kan jeg takke hende og mig selv for.
Anneli lyttede til mig da ingen andre gjorde, og det satte jeg pris på.
Kvinde 44 år
————
Af dig er jeg blevet hjulpet med de daglige ting der sætter gang i angsten og de dårlige oplevelser der ligger i min barndom. Vi har i fællesskab sammen prøvet forskellige teknikker og metoder så jeg selv kunne mærke efter hvad der havde effekt (hvilket har været super godt for mig).
Du er meget omsorgsfuld og sammenlignet med andre psykologer jeg har gået til, har du set mig i et helhedsperspektiv, og der har været mere plads til at give slip.
Kvinde 29 år
————-
Anneli har hjulpet mig til at komme tættere på min identitet og til at finde ud af hvem og hvad jeg er som menneske.
Da jeg ankom hos Anneli sidste år var jeg er splittet menneske med symptomer på ptsd og depression. I dag er jeg fri af min depression og symptomerne på PTSD er næsten forsvundet.
Hun har en yderst menneskelig samt professionel tilgang til mig som patient hvor de ting jeg siger bliver forstået samt lyttet til. For mig var det utrolig vigtigt at der var et andet menneske som lyttede og tog sig tid til at forstå min situation både fra et professionelt standpunkt men også som et menneske med empati. Jeg nyder mine samtaler med Anneli da de giver afløb for frustrationer og fordi der er en rummelighed i hendes praksis.
Jeg bliver mødt af en glad og smilende kvinde som har en reel interesse i mig som patient og menneske og ønsker at jeg finder mig selv og ikke bare ender som et tal i en statistik. Jeg holder utrolig meget af Anneli og jeg er dybt taknemmelig for de samtaler jeg har haft.
Anneli er i min optik: Fagligt dygtig, En menneskekender, Empatisk, Forstående, Professionel, Lyttende, Kærlig, Imødekommende.
Mand 30 år
—————
Jeg har af flere omgange benyttet Anneli Sejer som psykolog.
Jeg oplever Anneli, som en hjertelig person, der formår at vise oprigtig interesse for det, der er mine udfordringer. Hun formår dog også at holde fast i sin professionelle rolle, hvilket har gjort, at jeg har følt mig i trygge hænder. Og så er hun knivskarp til at se, hvad kernen i tingene!
Anneli er god til at vurdere, hvad der først skal tages fat i, og er god til at holde mig på sporet, men hun er også god til at vurdere, om noget andet fylder så meget, at det først skal tages op. Jeg kan godt lide, at vi under sessionerne snakker, og at det så bliver kombineret med hjemmeopgaver, hvor jeg selv skal arbejde videre i forhold til de redskaber, Anneli har udstyret mig med.
Jeg har helt konkret oplevet, at:
Jeg ikke længere har angstanfald efter, at vi har snakket om tingene og jeg fik redskaber til at håndtere dette.
At jeg efter nær pårørendes død, som rodede og fyldte meget for mig, via samtale og hjemmeopgaver fik sat det ’på plads’ og fik ro i sindet.
At jeg efter skilsmisse via samtale og hjemmeopgaver fik hjælp til at værdsætte mig selv og se fremad/tro på en fremtid.
At jeg som mor til barn med autisme, gennem samtale og praktiske øvelser, fandt ro i, at jeg gjorde det godt nok – hvilket ikke bare har gavnet mig, men også mit barn.
Jeg kan derfor kun give Anneli mine varmeste anbefalinger!
Kvinde 35 år
—————-
Parterapi-klienter
Vi er enige om at vi aldrig har oplevet at få så stor interesse for, hvem vi er. Du prøvede ikke at overbevise os om nogetsom helst, men fik os selv til at finde svarene indefra. Det var nyt for os, og spændende! Heller ikke påduttede du os nogen lektier, men spurgte hvad der ville give mening for os at gå hjem og øve os på. Det var trygt. Vi nåede at få både krop og sjæl med hele vejen igennem. Vi har det stadig rigtig godt sammen nu her et år efter vi sidst så dig ;D
Mand og kvinde i 60’erne
—————
Vores parforhold lå nærmest i ruiner, da vi endelig tog os sammen til at kontakte dig Anneli. Undervejs så det til tider ud til, at chancerne for at klinke skårene var lig nul. Men du bar på en måde håbet for os. Igennem din tålmodige (!) evne til at bringe os i bedre nærvær både med os selv og hinanden som par tøede vi langsomt op og så hinanden med meget mildere øjne. Før var vi fejlfindere, nu accepterer vi hinanden. En bonus for mig selv er, at jeg hellere ikke kritiserer mig selv så meget længere. Nu behøver jeg ikke at være så perfekt mere, kan gå rundt i underhyler og sure tæer, og min mand nyder, at jeg er mere naturlig. Den ville aldrig ha gået an før.
Mand og kvinde i 40’erne
—————
Igennem dit ægte engagement, overbevisende metodik og modige spørgsmål har vi fået en tro på os selv og vores forhold, som langt overstiger hvad vi havde turde håbe på.
Mand og kvinde i 40-50’erne
————–
Vi endte, som du ved, med at gå fra hinanden, og sådan skulle det være. Det var en uvurderlig hjælp at du var ved vores side og guidede os til at få passet rigtig godt på hinanden og ikke mindst vore kære børn.
Fraskilt mand i 30’erne
————-
Vi har fundet melodien igen og placerer ikke hinanden i forkerte bokse længere. Vores mindset var, at “du skal gøre mig lykkelig”, nu ved vi, og vi efterlever, at du må starte med dig selv. Dejligt at vi har fået denne indsigt “implementeret”, det tog lidt tid, men var da det bedste vi har gjort for os selv. Det nye mindset giver så meget indre ro og et meget bedre parforhold!
Kvinde og kvinde i 40’erne
—————